Nyhedsbrev et

Kære alle,
Dette første nyhedsbrev fra ØlKlubForKvinder er nu på gaden til alle Jer, som har meldt Jer ind.
Jeg håber, at I vil få dejlige oplevelser omkring øl, jeg vil i hvert fald gøre mit til, at denne eneste af slagsen i Danmark vil komme til, at sprudler og boble med arrangementer der omhandler øl.
I ØlKlubForKvinder kan kvinder og veninder, mødre og døtre, søstre, naboer, kolleger, bekendte og tilfældige sammen udvikle deres kendskab til øl. Vi smager på øl, inviterer brygmestre og køkkenchefer, laver workshops og kogekurser omkring øl og mad eller tager på studietur på Carlsbergs mikrobryggeri Jacobsen. Jeg vil have kvinder i Danmark til at gå til ølhylderne lige så naturligt som de går i vinafdelingen, og jeg vil have dem til at tænke øl ind som et naturligt alternativ, når de laver gæstemad. Hvorfor serverer vi altid vin, når øl går supergodt i spænd med masser af retter – ja endda med desserter?
På hjemmesiden har jeg lagt forskellige arrangementer, som I allerede nu kan tilmelde Jer via direkte link til Billetto: http://www.olklubforkvinder.dk/events/. De dækker blot et lille udpluk af de arrangementer som jeg har tænkt at lave for Jer.
Har I et særligt ønske fx om et par timer med øl cocktail produktion som “velkomst drink” for kvinderne inden middagen, helt enkel ølsmagning eller ølsmagning incl kogekursus hvor øl indgår som ingrediens i forbindelse med polterarbend, firma arrangement, sommerfest eller bare som et lille anderledes indslag et eller andet sted, kan man bare skrive til mig på “Book mig” på hjemmesiden: http://oelklubforkvinder.dk/book-mig-2/
Nedenfor kan du læse om et par forskellige arrangementer der har været afholdt, om et par af de kommende arrangementer, samt få opskriften på den skønneste øl kage fra min mors hemmelige kogebog.
Rigtig god læsning og fortsat god påske
Kærlig hilsen Annemarie
ampaaaltan

Uddrag fra mine tidligere blogindlæg

Ølkage – opskrift fra min mor

Her deler jeg opskriften på den skønneste ølkage fra min mors hemmelige kogebog 500g mel 400g sukker 1spsk bagepulver 2spsk kanel 1tsk vanillesukker 1tsk kardemomme 1tsk  nelliker 1 stor øl (ca. 1/2l) 1 time v/175 grader Skæres i skiver og smør på – Bedst efter et par dage…
Læs videre »

Ølsmagning til pige fødselsdag

Jeg ankom med min ølkasse fyldt med Jacobsen øl til Heidi´s fødselsdag for ti piger. Invitationen lød på at fortælle om øl samtidig med, at jeg skulle præsentere og servere 6 forskellige øl typer før og under middagen. Heidi havde foreberedt en masse skønne små retter, som passede til de forskellige øl… fisk, pølse, bulgursalat, […] Læs videre »

Damernes dag, stort event m. TV2

Kære alle kvinder Tak for sidst, håber I havde en dejlig aften, stemningen i Bar Jacobsen var ihverfald fantastisk hvilket også kan opleves fra TV2 indslaget. Som lovet sender jeg her et link til liste med de øl, som jeg præsenterede for Jer, indholdende, hvad de anbefales at bliver serveret til samt ved hvilken temperatur: download […] Læs videre »

En ølklub for kvinder – hvorfor?

En ølklub for kvinder ?! Folk ser desorienterede på mig, når jeg præsenterer dem for ideen. Hvorfor skulle det nu være nødvendigt? Fordi øl næsten altid opfattes som en mandeting, og det er jeg ked af. Jeg vil have kvinder til forstå, at øl i virkeligheden er en ret sofistikeret drik, som snildt kan måle sig med vin. At den […] Læs videre »

Endnu et øl-arrangement

I lørdags havde jeg et af mine arrangementer, øl-cocktails! Det lyder ret specielt, men pirrer nysgerrigheden hos mange. Det blev til en hyggelig pigeaften hvor reaktionen var, efter at have prøvet forskellige slags, at de alle syntes øl-cocktails er super lækre. De har en friskhed, sødme og et touch af den klassiske øl-smag, der bringer tankerne […] Læs videre »

Øl og desserter med Morten Heiberg

Jeg glæder mig til, at kunne præsentere Jer for et kommende arrangement, nemlig et dessertkursus, hvor øl indgår som ingrediens. Dessertkurset laver jeg sammen med Morten Heiberg. Sammen kreerer vi 3 – 4 desserter, smager øllene  undervejs og sidst, men ikke mindst skal vi spise de skønne sager, vi har fremstillet. Dato, tid, sted og pris […] Læs videre »

Kommende arrangementer

  1. Ølsmagning for kvinder – Vol. 1, den 24 april og den 8 maj
  2. Ølcocktails – det kan man da ikke? Mega trend i USA, den 22 maj
  3. Øl og mad: Hvordan passer det sammen?, den 4 juni
  4. Øl og desserter: Kan man det?, den 19 juni

Klik her for at læse mere om de enkelte arrangementer.